Strategidommer
Fonden for Entreprenørskab/Young Enterprise afholder en årlig National Entreprenørskabsmesse på Københavns Rådhus, hvor elevteams fra danske ungdomsuddannelser (15-25 år) præsenterer deres innovative idé/virksomhed, som de har arbejdet med over en længere periode. Jeg var medlem af dommerpanelet, hvor jeg bedømte i kategorien “Strategi”.
Regionslederen for Young Entreprise i København, Lars Schmidt skrev:
”I forbindelse med Young Enterprise’ entreprenørskabsmesse har Sebastian Storm fungeret som særdeles kompetent dommer i bedømmelseskategorien strategi, hvor han i samarbejde med andre repræsentanter fra erhvervslivet evaluerede 70 projekter fra konferencens 280 deltagere. Her har han vurderet elevteams’ evne til at starte virksomhed og skabe sammenhæng mellem markedsanalyse, strategivalg, markedsføring, organisatoriske forhold samt aspekter i relation til Supply Chain. Derudover har Sebastian forholdt sig til organisatoriske forhold samt aspekter i relation til virksomheders værdikæder.
Formidabel teoretisk indsigt kombineret med praksisforståelse og -erfaring gjorde hans bidrag til dommerholdet og indsats som dommer yderst relevant. Jeg kan kun give Sebastian mine stærkeste anbefalinger.”
Udtalelsen kan også findes på min LinkedIn-profil.
/Storm