Niels Brock Innovation Academy

Kommunikation spiller en central rolle i forandrings- og innovationsprocesser, fra opfordring til og udbredelse af nye ideer, over implementering og tilvænning til etablering af en innovativ kultur. I denne proces er kommunikationen et middel, med hvilket aktører beskriver, overtaler, definerer, instruerer, støtter, modstår, og vurderer et nyt produkt og/eller praksis – som gør opmærksom på vigtigheden af sensemaking i sociale interaktioner omkring innovationer. Meget kan siges om betydningen og vigtigheden af kommunikation i innovation og den gensidige relation mellem de to. Da disse processer også ligger inden for StormConnect ekspertiseområde, vil en kommende artikel blive dedikeret hertil for at belyse en række aspekter inden for dette emne.

Niels Brock har en vision om at være landets mest innovative handelsskole – dérfor har de skabt et innovationsmiljø med navnet Innovation Academy, hvilket du kan læse mere om her.

Den sidste del af uddannelsesforløbet er Innovation Cup – finalen på Christiansborg, for de hold der har skilt sig ud ved tidligere delkonkurrencer. Jeg havde det privilegium at deltage som innovationsdommer i selskab med blandt andre manden bag det velkendte lakridsbrand, Johan Bülow, og serieiværksætteren Mads Peter Veiby, som tidligere har stiftet og været CEO i mobilselskabet M1 og nu har succes som spids for spilnu.dk. Dagen startede med et indledende pitch fra hver af de 32 finalistteams, hvorefter vi i dommerpar gik rundt blandt de deltagende grupper, så deres stande og produkter og stillede spørgsmål. På baggrund af denne seance, blev otte teams valgt ud til dybdeborende spørgsmål fra dommerpanelet, hvorefter vinderen blev kåret – og belønnet med en inspirationstur til iværksætterområdet i Sydcalifornien.

Du kan se en kort video fra Christiansborg-arrangementet herunder – med mig, flittigt noterende, efter 37 sekunder.

Ring eller skriv, hvis du vil høre mere om, hvordan din gruppe af studerende eller medarbejdere kan drage nytte af en mere innovativ tankegang og praksis, og hvordan en sådan kultur skabes og fastholdes.